 |
 |
|
 |
 |
Nisse Juljane med julekalender af DAM. Hun sidder og glæder sig til juletravlheden og hygger lidt inden med sin lille kat. Den har træuld i kroppen som Nisse Juljane og begge er fra midt. af 1930
Et gammelt fuglebur i træ med en lille glasfugl. Mit ældste barnebarn har leget meget med det for år tilbage ;-) Bagerst ses et juletræstæppe fra 1940/50 i papir
Bagrunden på billedet er et divanstykke i papir fra 1950. Nisse Juljane klipper tidlige kravlenisser af Frederik Bramming. Den lille saks har været min mors til hendes syskrin
Der skal ses ind til den gamle bondestue med møbler fremstillet i dengang danske fængsler. Der er pyntet lidt op til jul
Der skal inspiration til juleklip. ;-) Bagerst dekorationsnisser i pap. Hans og Grethe sparebøsse og julelys i æske
Nisse Juljane har fundet enkelte bageredskaber frem. Gamle udstikningsforme af træ. kagespoler i hvid porcelæn-træ og messing. Den sidste har været min mormors
Nisse Juljane ser ind til bamserne og samlingen af blikting. Det er hovedsagligt Steiff og Schuco bamser, der gemmer sig i skabet
Der skal skrives julekort i god tid, for at nå frem til jul. De skal ud til alle nisserne. Det er alle gamle julekort, der har ligget gemt hen i en lille dukkekuffert
Nisse Juljane er i gang med at finde pynt. Men er faldet i staver over et dansende nissepar. Hun sidder med gamle velbevarede rørhatte i vat. Et flot stykke arbejde. Forrest i billedet ligger antikke lysholdere. Der står lidt frugt i kurven til at hygge med
Nu er tiden kommet til julehistorier,så stemningen rigtig kan snige sig ind. På væggen hænger en gammel forretningsfigur af F. Bramming. På bordet et prisskilt af pap, der tilsvarende kommer fra en forretning fra svunden tid. Ingen tvivl om Nisse Juljane hygger sig ;-)
Skal skal ikke tænker Nisse Juljane, der skal have købt gaver til sine nissevenner. Der skal "tilløb" til at bruge hammeren på disse antikke sparebøsser i form af dyr. Jeg ved godt, hvad det ender med ;-)
Gamle bondeting/køkkenting præger julebilledet. kanden er en "mugge" til kaffeslatter. Denne har låg. De er ofte gået tabt. Den gamle øreskål/sold i lertøj har min mor købt ved en isenkræmmer for 2kr. Han havde ryddet op i kælderen, hvor der lå flere gamle ting fra før, han overtog forretningen. En opøse/hulske ses i træ. Den har samme gode egenskab, som vores moderne opøse. Nisse Juljane har sikret sig grødskeen
Nisse Juljane har fået besøg af to nisseveninder. De er begge med hoved af papmache og i kroppen er indlagt kapok. Begge nissepiger er fra 1940. Alle tre er klar til at synge en julesang. Bagerst ses et divantæppe af tegneren "Påls"
Der klippes og klippes-samles og limes. Det kræver dyb koncentration. Gamle kræmmerhuse med skønne illustrationer til pynt på grantræet
Julepapiret, der ses på billedet, er gammelt fra ca. 1940/50. Det skulle bruges igen næste år. Sirligt gemt fra en juleaften. Det lå gemt sammen med andre juleting, jeg for år tilbage købte på et marked. Det kunne jeg ikke stå for. Nisse Juljane har samme mening. Hun er næsten pakket ind i det.
I dag vises små antikke redskaber til dukkekøkken fra "Morsø" og "Frederiksværks jernstøberi" i form af stegepande-æbleskivepande i to forskellige udgaver samt et vaffeljern.
Ved siden i stor størrelse en antik æbelskivepande på fødder og ophæng. Den bruges ved juletid til pynt.
En nisseranke af "Illa" danser ud fra vægtæppet i papir af "Påls"
Den tidlige æske i pap fra 1930, der var fyldt med "Mariekiks" er næsten lige så stor som Nisse Juljane ;-) En F. Bramming nisse kravler modigt op ad æsken. På væggen hænger gamle skoletavler af pap. Kravlenisserne er af "Frederik Bramming", "Påls" og "Vilhelm Hansen" Bemærk det sjældne kræmmerhus fra 1949 "Red barnet" Nisse Juljane viser frem, inden hun hænger de små sprællefigurer op.
Julegaverne skal pakkes, og til og fra kort skal skrives. Der er gamle juleæsker fra 1950, der blev brugt til handsker-tørklæder og lommetørklæder m.m. I dag bruger jeg æskerne til gamle påklædningsdukker
Julekalenderen bagerst har min søn tegnet som dreng. Den har jeg passet godt på. Noget af det bedste ;-) Foran er nissefar i gang med trommerne og nissemor strikker halstørklæder. Den lille nisse på kælk er en glad forretningsnisse fra 1950. Paptallerken fra samme tid har "Dam" illustreret. Nisse Juljane har fået en lille tromme og ser beundrende på nissefar. "Hvordan gør han!"
Nisse Juljane kender en der har fødselsdag i dag op mod jul, så flaget er sat frem. Der er en hjemmebagt bolle, der fylder tallerkenen helt ud. Lyset er tændt af en gammel forretningsnisse i pap, som holder godt fast i lyset, mens Nisse Juljane venter på juleteen bliver skænket
Den gamle julemand er forbi med julesange. Det er Nisse Juljane begejstret for. Du skal lære julesangene siger julemanden til hende. Nisse Juljane vil synge "højt fra træets grønne top," for der må man slå på tromme, når sangen er omme.
Jeg har tidligere nævnt min glæde ved æsker. Det skal være de gamle. De er spændende med illustrationer/reklametekst. Især, hvis det er æsker,der kan nikkes genkendene til. En gammel jule-biscuits-æske ses med kristjørn på låget ved Nisse Juljane. De to lyse æsker er med fehår fra 1940/50, jeg ikke nænner at tage ud af æskerne. Min mormor havde altid fehår på juletræet sammen med flag. Som barn kunne jeg sidde længe uden at kunne løsrive mig og betragte træet med de levende lys.
Det er lille juleaften og Nisse Juljane slapper af med risengrød efter en travl julemåned. Drømmer om jultræsfest for alle børn. Tankerne går hen til H.C. Andersens eventyr. "Den lille pige med svovlstikkerne," der længselsfuldt kiggede ind ad viduerne, og så det smukkeste juletræ.
"Glade jul,dejlige jul,engle daler ned i skjul." Kære alle. I ønskes en glædelig jul! Tak for i så ind til Nisse Juljane i 2009 ;-)
Mere infoKan li'
| |
 |